Her finder du kort og tegninger fra de tidligere danske kolonier i Vestindien, Guinea, Indien samt Nicobarerne. Samlingen er fordelt på to arkiver; Rentekammeret (kort og tegninger fra før 1848) og Koloniernes Centralbestyrelse (kort og tegninger fra efter 1848). Materialet omfatter bl.a. kort over hver af de enkelte kolonier, bykort, søkort (især til indsejling), landtoninger, prospekter og tegninger af offentlige anlæg (f.eks. fortifikationer) herunder planer for byggeprojekter, der aldrig blev udført. Der findes desuden enkelte fotografier. |