Arkivalieronline
| Arkiv | Indhold | |
|---|---|---|
| Regnskaber 1433-1559 | Forskellige stykker lensregnskaber eller jordebøger (1486 - 1513) | |
| Regnskaber 1433-1559 | Forskellige stykker lensregnskaber eller jordebøger fra Christiern II's og Frederik I's tid (1517 - 1539) | |
| Regnskaber 1433-1559 | Lensregnskaber og jordebøger fra Falster og Fyn (1533 - 1547) | |
| Regnskaber 1559-1660, Lensregnskaber | Ekstrakter af lensregnskaber (1570 - 1599) | |
| Regnskaber 1559-1660, Lensregnskaber | Lensregnskaber (1559 - 1662) |
| Blandt Rigsarkivets ældre regnskaber fra perioden 1559-1660 udgør lensregnskaberne den største arkivserie, og indholdsmæssigt hører de til de mest righoldige. Regnskaberne dækker lokalforvaltningen, primært af landdistrikterne. Fra senmiddelalderen indtil Enevældens indførelse i 1660 var landet opdelt i len, hvoraf der fandtes to hovedtyper: De store slotslen (hovedlen) stod for lokalforvaltningen, retshåndhævelsen og militære opgaver; mindre godslen benyttedes hovedsagelig til aflønning af hoffolk og kongelige embedsmænd. Det er overvejende slotslenenes regnskaber, der er bevaret.Ligesom de øvrige rækker af ældre regnskaber led lensregnskaberne betydelige tab ved de store oprydninger i Rentekammerets arkiv i begyndelsen af 1700-tallet. Man anlagde det princip, at regnskaberne fra 1610 og videre frem skulle bevares, mens regnskaberne før dette år kun skulle bevares, såfremt de indeholdt oplysninger af væsentlig betydning for Danmarks historie - dvs., kort sagt, konger og krige. Det er formentlig grunden til, at Ringsted Klosters Lens regnskaber fra 1500-tallet er bevaret i større omfang end for andre len, idet Ringsted ofte var det første sted, konger og embedsmænd gjorde holdt på rejser vestpå i landet. I øvrigt blev kassationerne ikke gennemført helt systematisk, så en del ældre materiale har overlevet på mere eller mindre tilfældig vis. |
Her kan du søge på tværs af Rigsarkivets systemer og finde: