Arkivalieronline
Her finder du kilder, som vedrører ejendomme, både huse og grunde. Tilmeld dig Arkivalieronlines nyhedsbrev.
| Navn | Beskrivelse | Læs mere om |
|---|---|---|
| Brandforsikring | Brandforsikringsprotokoller og -taksationsprotokoller. Forsikringsprotokollerne anvendes som register til taksationsprotokollerne. Taksationsprotokollerne beskriver den enkelte ejendoms udseende og kvalitet. | Læs her |
| Christian 5.s matrikel | Markbøgerne er lavet 1681-83. Indeholder opmåling af alle jorder i hver enkelt landsby med oplysninger om ejerforhold og jordernes bonitet (produktionsevne og -udbytte). Start med at kigge i arkivregistraturen billednummer 20-85 og find nummeret på det sogn, du er interesseret i. Vælg derefter nummeret i markbøgerne. | |
| Digitaliserede tingbøger | I de digitaliserede tingbøger finder du oplysninger om køb og salg af jord og ejendomme samt deklarationer og pantelån for perioden 1927-2000. BEMÆRK: Den oprindelige samling "Indskannede tingbøgerer" meget stor og kan derfor tage lang tid at åbne, særligt i Internet Explorer. Den vil snart blive fjernet. Alle bøger er kopieret over i arkivserierne "Digitaliserede tingbøger" under hver enkelt retskreds |
Læs her |
| Kong Valdemars jordebog | Jordebogen er ført i perioden fra 1190 og frem til 1300. Den første deciderede matrikulering af Danmarks jordejendom med henblik på beskatning. Kong Valdemars jordebog blev i 1688 afløst af Christian 5.s matrikel. | |
| Matrikel for Århus købstads bygrunde | Ført i perioden 1845-1920. Matriklen er udarbejdet af landinspektør Jens Peter Rørholm (m.fl.). | |
| Matrikler | Baggrunden for matriklens opståen var ønsket om en retfærdig skattefordeling. Matrikuleringen dannede grundlaget for den efterfølgende påligning af ejendomsskat. | |
| Realregistre, skøde- og panteprotokoller | Realregistrene er en slags indholdsfortegnelse til skøde- og panteprotokollerne. Indtil 1927 indeholder registrene datoer for adkomster, servitutter og pantehæftelser. Ordnet efter sogn, ejerlav (og matrikelnummer). I skøde og panteprotokollerne er der en kronologisk indførelse af adkomster, servitutter og pantehæftelser. Indført efterhånden som dokumenterne blev tinglyst. Ordnet efter herred og tidspunkt for tinglysningen. | Læs her |
| Sønderjysk tinglysning | Skyld- og panteprotokollerne blev ført af retsbetjentene, dvs. by- og herredsfogederne samt birkedommere og justitiarer på godserne. De indeholder fortegnelser over den enkelte mands gæld og hæftelser, der hvilede på hans ejendom, svarende til nutidens tingbøger. En ensartet udformning af skyld- og panteprotokollerne blev fastlagt i 1734, og systemet fungerede uændret frem til 1881, hvor de blev afløst af det preussiske grundbogssystem, der - som noget nyt - blev anlagt på ejerlavsniveau. I grundbogen fik hver ejendom et grundbogsblad med oplysninger om artikelnummer, beliggenhed, størrelse, grundskatnettoudbytte, til- og fraskrivninger, ejere og adkomster, servitutter, hæftelser med meget mere. Selve dokumenterne, der lå til grund for grundbogens oplysninger, blev samlet i en tilhørende grundakt. Efter tinglysningsloven i 1926 faldt grundakterne imidlertid bort, men grundbøgerne blev videreført som tingbøger. Grundbøgerne blev omskrevet til moderne tingbøger i midten af 1950'erne. | |
| Tinglysning | Tinglysningsmateriale mm. vedr. ejendomme | Læs her |
På Arkivalieronline finder du alle Rigsarkivets digitaliserede dokumenter. Bemærk at kun ca. 2 % af samlingerne er digitaliseret.
DaisyI arkivdatabasen Daisy kan du søge i Rigsarkivets arkiver og bestille materiale til brug på en læsesal.
Søg i samlingerne Her finder du en samlet søgeindgang til indtastningsportalen, Arkivalieronline, arkivdatabasen Daisy.
Søg efter digitalt skabte arkivalier Du kan søge i metadata for digitalt skabte data (administrative og forskningsdata). Du kan downloade frit tilgængelige data samt bestille ikke umiddelbare tilgængelige data.
Dansk demografisk database Her kan du søge i indtastede arkivalier som folketællinger, kirkebøger og udvandringsprotokoller.