Arkivalieronline
Her finder du kilder til Sønderjyllands og hertugdømmernes historie. Sønderjylland var indtil 1864 en del af hertugdømmet Slesvig, derefter en del af Preussen og efter 1920 en landsdel i kongeriget Danmark. Sønderjyllands historie adskiller sig på mange områder fra det øvrige Danmarks, og mange af kilderne er skrevet på tysk. Tilmeld dig Arkivalieronlines nyhedsbrev.
Dele af arkivserierne, bl.a. "Alfabetiske lister", "Mindeblade for faldne" og "Tyske folketællingskort" er afskrevet. Hvis det billede, du har åbent, er afskrevet, kan du se et tekstikon yderst til højre i billedviseren 
Klik på ikonet, og du kommer til afskriften af arkivaliet.
| Navn | Beskrivelse | Læs mere om |
|---|---|---|
| Aabenraa købstad | Her kan du finde oplysninger om hele byens offentlige liv, bl.a. om byens forfatning, borgerskaber, embeds- og tjenestefolk, justits- og politisager, finansvæsen, bygnings- og vejsager, post, told,søfart, handels- og næringssager, militærsager, kirker, skoler, fattigvæsen m.m. | |
| Alfabetiske lister (lægsruller) | De alfabetiske lister svarer stort set til lægdsruller med oplysninger om de værnepligtige mænd. Listerne blev ført af de preussiske myndigheder og dækker fødselsårgangene 1842 (ca.) - 1899. | |
| Amtsretter 1867-1920, Sønderjylland | Amtsretterne var en domsmyndighed, som bl.a. overtog herredfogedernes domsmyndghed i 1867. Også tinglysning af fast ejendom hørte under amtretterne. | |
| Borgerlige vielser, Sønderjylland | Indeholder for flere sogne i det sønderjyske område de borgerlige vielser efter 1925. | |
| D.S.K. - medlemskort, Sønderborg afdelingen | Foreningen af Dansksindede Sønderjyske Krigsdeltagere blev oprettet i 1936 som en reaktion mod de tyske soldaterforeninger. Her finder du medlemskartoteket for Sønderborgafdelingen, der foruden oplysninger om navn, regiment, krigsskueplads m.m. også ofte indeholder foto. | |
| De sønderjyske fyrstearkiver | Indeholder en samling af fyrstearkiver med tilknytning til Sønderjylland/Slesvig. Samlingen indeholder meget lokalhistorisk stof til Sønderjyllands historie, men også til Danmarkshistorien, hvor de sønderjyske fyrster ofte spillede en central rolle. I samlingerne kan man finde fyrstehusenes korrespondance, sager om grænsestridigheder, regnskaber, oppebørselslister, domme, sager om embedsmænd, kirke- og skolesager med meget mere. | Læs her |
| Den danske regering i Stade | Vedr. regeringen i Stade1712-15. Bremen-Verden hørte en kort overgang under Danmark, som overtog området fra Sverige 1712, og overlod det til Hannover 1715. | |
| Folketællinger, Sønderjylland | Folketællingerne oplister de talte personer husstand for husstand. Indeholder lidt forskellige oplysninger alt efter, hvornår de er lavet. Du finder altid navn, alder, stilling i husstanden og erhverv. Fra og med 1845 indeholder folketællingerne oplysninger om de taltes fødested. | Læs her |
| Foreningen To Løvers kartotek over sønderjyske desertører, 1915 | Foreningen To Løver blev oprettet i 1888. Under 1. Verdenskrig støttede foreninge på forskellig vis den sønderjyske sag. Her finder du navnene på de i 1915 af foreningen registrerede desertører med oplysning om fødested samt nuværende, midlertidige ophold i Danmark. | |
| Generalsuperintendenten | Institution i tilknytning til Tyske Kancelli. Slesvig by nævnes første gang som sæde for en biskop i 948. Efter reformationen blev titlen biskop afskaffet, og både i kongeriget og i Sønderjylland fik man i stedet superintendenter. I Sønderjylland benyttede man sig selv i nyere tid af denne betegnelse. 1544 - 1713 var Slesvig stift del op i en kongelig og en gottorps del med hver sin generalsuperintendant. I 1848 blev embedet påny delt op i to med en generalsuperintendant for den danktalende og en for den tysktalende del af stiftet. | |
| Genforeningen 1920 | Arkivmateriale til belysning af genforeningen 1920. Genforeningen af Sønderjylland blev muliggjort af Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. Genforeningen blev gennemført efter en folkeafstemning i de berørte områder. | |
| Haderslev købstad | Her kan du finde oplysninger om hele byens offentlige liv, bl.a. om byens forfatning, borgerskaber, embeds- og tjenestefolk, justits- og politisager, finansvæsen, bygnings- og vejsager, post, told,søfart, handels- og næringssager, militærsager, kirker, skoler, fattigvæsen m.m. | |
| Kirkebøger, Sønderjylland | Kirkebøger er præstens protokoller over de kirkelige handlinger, de har foretaget. I kirkebøgerne kan du finde oplysninger om fødte, konfirmerede, trolovede, viede og døde. | Læs her |
| Landråder 1867-1920, Sønderjylland | De preussiske landråder afløste de tidligere amtmænd i 1867. Beføjelser og sagsområder forblev i store træk de samme, og ligesom tidligere fungerede lanråden som statsadministrationens lokale repræsentant. Her finder du oplysninger om stort set alle emner, for landråden var med til det hele. | |
| Lavsarkiver | Her kan du få hjælp til at finde dine forfærdre, hvis de har været mestre eller svende i et håndværkerlav. | |
| Mindeblade for faldne sønderjyder 1914-1918 | Levnedsbeskrivelser for sønderjyder som faldt i 1. Verdenskrig. Mindebladene er ordnet alfabetisk efter efternavn. |
|
| Personregistre, Sønderjylland | I personregistrene finder du fødte 1874-1960 (inkl. klokkeslæt for fødsel), viede 1874-1925 og døde 1874-1969 i Sønderjylland. Bemærk! Registrering foretages i den protokol, der blev ført der, hvor fødslen eller dødsfaldet fandt sted. Hjemmefødsler findes derfor ofte der, hvor forældrene boede, mens fødsler på et hospital typisk findes i købstadens personregister, fordi hospitalerne lå der. |
|
| Registraturer - Landsarkivet for Sønderjylland | Her kan du finde en del af de registraturer, som Landsarkivet for Sønderjylland har udgivet gennem tiden.En registratur er en detaljeret arkivfortegnelse, der ofte indeholder flere oplysninger end Daisy.De skal dog anvendes med varsomhed. Informationer om de enkelte arkivserier kan være forældede. | |
| Retsbetjente indtil 1889, Sønderjylland | Retsbetjentene indtil 1867 (herredsfogederne indtil 1889) havde mange opgaver, og her kan du finde en bred vifte af oplysninger om både personer og steder og meget andet. | |
| Skiftemateriale, Sønderjylland | Forskellige typer af skiftemateriale fra Sønderjylland frem til omkring 1870. | Læs her |
| Slesvig-holstenske amtsregnskaber | I Rigsarkivet er der i tidens løb etableret særlige samlinger med regnskabsmateriale fra blandt andet amtstuerne, som de lokale amtsskrivere (amtsforvaltere) årligt indsendte til centraladministrationen. Denne samling af Slesvig-holstenske amtsregnskaber dækker perioden fra 1587 og frem til 1867 og består primært af de årlige amtsregnskaber, men indeholder også separate jordbøger, skattelister og toldregnskaber, blandt andet toldregnskabet for Gottorptolden. | |
| Sønderborg købstad | Her kan du finde oplysninger om hele byens offentlige liv, bl.a. om byens forfatning, borgerskaber, embeds- og tjenestefolk, justits- og politisager, finansvæsen, bygnings- og vejsager, post, told,søfart, handels- og næringssager, militærsager, kirker, skoler, fattigvæsen m.m. | |
| Sønderjysk tinglysning | Skyld- og panteprotokollerne blev ført af retsbetjentene, dvs. by- og herredsfogederne samt birkedommere og justitiarer på godserne. De indeholder fortegnelser over den enkelte mands gæld og hæftelser, der hvilede på hans ejendom, svarende til nutidens tingbøger. En ensartet udformning af skyld- og panteprotokollerne blev fastlagt i 1734, og systemet fungerede uændret frem til 1881, hvor de blev afløst af det preussiske grundbogssystem, der - som noget nyt - blev anlagt på ejerlavsniveau. I grundbogen fik hver ejendom et grundbogsblad med oplysninger om artikelnummer, beliggenhed, størrelse, grundskatnettoudbytte, til- og fraskrivninger, ejere og adkomster, servitutter, hæftelser med meget mere. Selve dokumenterne, der lå til grund for grundbogens oplysninger, blev samlet i en tilhørende grundakt. Efter tinglysningsloven i 1926 faldt grundakterne imidlertid bort, men grundbøgerne blev videreført som tingbøger. Grundbøgerne blev omskrevet til moderne tingbøger i midten af 1950'erne. | |
| Sønderjyske krigsfanger, 1. Verdenskrig | Under Første Verdenskrig havnede flere tusinde sønderjyder i allieret fangeskab. Her kan du se det Midlertidige Ministerium for Sønderjyske Anliggenders kartotek over krigsfangerne. | |
| Sønderjyske Lokalarkiver | Et stort antal sønderjyske arkivalier fra lokaladministrationen fra perioden 1500 - ca. 1920 er scannet fra film, og første del tilgængeliggøres nu på Arkivalieronline. | |
| Tyske folketællingskort, 1885 | Folketællingskortene fra 1885 indeholder oplysninger om danske undersåtter bosat i Preussen. Det drejer sig både om optanter, dvs. indbyggere fra hertugdømmerne, som efter 1864 valgte dansk statsborgerskab, og om danske bosiddende i Preussen. | |
| Tyske Kancelli - udenrigske afdeling | De fleste arkivalier vedrørende Danmarks udenrigspolitik i tiden indtil 1770 er registreret i Tyske Kancellis Udenrigske Afdelings arkiv. I tilknytning hertil er også registreret arkivalier af samme art fra Danske Kancellis arkiv indtil omkring 1676, hvor behandlingen af de udenlandske sager helt og holdent blev Tyske Kancellis forretningsområde. Udskillelsen af en særlig udenrigsk afdeling fra Tyske Kancellis øvrige organisation ser ud til at være sket omkring 1670, men i første omgang uformelt. Først fra 1736 er der utvetydige vidnesbyrd om eksistensen af et "Udenlandsk Departement".Foruden Tyske Kancellis Udenrigske Afdelings arkivalier omfatter arkivet også store mængder arkivalier fra danske gesandtskaber i udlandet og gesandtskabsregnskaber.Endelig omfatter arkivet protokoller m.m. fra forhandlingerne i Gehejmekonseilet, som fra 1670 var den forsamling - kongens "hemmelige råd" - hvor ikke mindst de udenrigske anliggender blev drøftet. | |
| Tønder Købstad | Her kan du finde oplysninger om hele byens offentlige liv i perioden (1243) 1543-1919, bl.a. om byens forfatning, borgerskaber, embeds- og tjenestefolk, justits- og politisager, finansvæsen, bygnings- og vejsager, post, told,søfart, handels- og næringssager, militærsager, kirker, skoler, fattigvæsen m.m. |
På Arkivalieronline finder du alle Rigsarkivets digitaliserede dokumenter. Bemærk at kun ca. 2 % af samlingerne er digitaliseret.
DaisyI arkivdatabasen Daisy kan du søge i Rigsarkivets arkiver og bestille materiale til brug på en læsesal.
Søg i samlingerne Her finder du en samlet søgeindgang til indtastningsportalen, Arkivalieronline, arkivdatabasen Daisy.
Søg efter digitalt skabte arkivalier Du kan søge i metadata for digitalt skabte data (administrative og forskningsdata). Du kan downloade frit tilgængelige data samt bestille ikke umiddelbare tilgængelige data.
Dansk demografisk database Her kan du søge i indtastede arkivalier som folketællinger, kirkebøger og udvandringsprotokoller.